søndag den 1. april 2012

Introduktion til Access

Hvornår skal jeg benytte Access?

Microsoft Access er et pro­gram til Windows, som kan bru­ges til at op­ret­te og ved­lige­holde da­ta­ba­ser. Og sam­ti­dig inde­hol­der Access også et ud­vik­lings­værk­tøj til at op­ret­te skærm­bil­leder, pro­gram­kode og rap­por­ter, så man kan re­gi­stre­re op­lys­nin­ger i data­basen og ar­bej­de med dis­se. Access kan der­for i prin­cip­pet be­nyt­tes til at ud­vik­le alle for­mer for ad­mi­ni­stra­tive pro­gram­mer, men Access har na­tur­lig­vis lige­som al an­den soft­ware sine styr­ker og si­ne be­græns­nin­ger.

Fordelen ved Access er, at det er for­holds­vist let at be­nyt­te. Man be­hø­ver ikke at være IT-spe­cia­list, men det er dog nød­ven­digt med evnen til lo­gisk tænk­ning og til at kun­ne ar­bej­de struk­tu­re­ret med ud­vik­ling af sit pro­gram. Access er såle­des et værk­tøj, som gør det muligt for pro­fes­sionel­le inden­for for­skel­lige fag­om­råder at kun­ne ud­vik­le spe­cial­sy­ste­mer til at løse re­le­van­te ar­bejds­op­ga­ver.

Svagheden er så til gen­gæld, at sy­ste­mer ud­vik­let med Access ikke al­tid har så god en per­for­mance, og at sta­bi­li­tet­en og da­ta­sik­ker­hed­en i en Access-database hel­ler ikke er så god som i mere pro­fes­sio­nel­le (og dy­re­re) data­ba­se­løs­nin­ger.

I en del til­fæl­de er svag­heder­ne dog ikke no­get pro­blem, og der kan man med for­del an­ven­de Access. Og det er groft sagt, når op­ga­ven på den ene side er for om­fat­tende til, at man bare kan ind­tas­te og be­ar­bej­de sine data i en lis­te i et Excel-regneark, men hvor det på den an­den side hel­ler ikke er rea­lis­tisk at ud­vikle den helt store virk­somheds­til­pas­sede løsning i form af et special­moduler i SAP eller lignende. Med Access kan man som IT-interesseret spe­cia­list lære selv at ud­vik­le og eks­pe­ri­men­te­re med løs­nin­ger, eller man kan til en over­kom­melig pris købe en kon­su­lent til at hjæl­pe el­ler til at fo­re­tage hele ud­vik­lin­gen.

Databaseformat

Access be­nyt­ter et da­ta­base­for­mat, der er ud­vik­let af Microsoft. Frem til og med ver­sion 2003 op­ret­tede Access al­tid data­ba­ser i det så­kaldte JET-format (Joint En­gine Tech­no­lo­gy), og en JET-database blev altid gemt som en fil af ty­pen ”mdb”. Fra og med ver­sion 2007 kan Access bå­de op­ret­te data­ba­ser i JET-formatet (mdb-filer) og i en for­bed­ret ud­ga­ve af JET, som hed­der Access Database Engine. En data­ba­se af sidst­nævn­te type gem­mes al­tid som en fil af ty­pen ”accdb”.

Man skal være op­mærk­som på, at en data­ba­se­fil (”mdb” eller ”accdb”) har en mak­si­mal stør­rel­se på 2 gigabyte. Så hvis man ind­tas­ter (el­ler ge­ne­re­rer) så man­ge data i sin da­ta­ba­se­fil, at den­ne græn­se over­sti­ges, bry­der fi­len sam­men og fun­ge­rer slet ikke.

Til mange lidt mindre pro­gram­mer er 2 gi­ga­byte mere end ri­ge­ligt, men der er na­tur­lig­vis til­fælde, hvor det er for lidt. Er der tale om et sy­stem, hvor få bru­ge­re ind­tas­ter alle data, skal der rig­tig meget til for at kom­me over de 2 gi­ga­by­te, men er der tale om et sy­stem, som au­to­ma­tisk ge­ne­re­rer data, el­ler im­por­te­rer data fra andre sy­ste­mer, kan det gå galt. Det er na­tur­lig­vis en god idé at væ­re op­mærk­som på det­te, før data­ba­sen bli­ver for stor, og jeg vil me­ne, at man al­le­rede bør forholde sig til det, hvis den kom­mer over 1 gi­ga­byte og må for­ven­tes fort­sat at vokse.

Nogle gange kan det så kla­res ved at dele data­basen op i flere filer, men så­fremt dette ikke kan lade sig gøre (hvis der er me­re end 2 gi­ga­byte i en enkelt tabel), eller hvis data­ba­sen til sidst bli­ver op­delt i så man­ge fi­ler, at det er uhen­sigts­mæs­sigt, er den ene­ste løs­ning at skifte til et andet data­base­sys­tem, som kan hånd­tere stør­re data­mængder. Det er dog kun sel­ve data­ba­sen, som skal skif­tes. Pro­gram­delen med skærm­bil­leder, pro­gram­kode og rap­porter skal ofte kun ændres lidt for at kun­ne be­nyt­tes sam­men en anden data­base.

En anden vig­tig be­græns­ning i en Access-database er, at den ikke fun­ge­rer særlig godt, hvis der er for mange sam­ti­di­ge bru­gere på data­ba­sen. Og den abso­lut­te grænse for antal sam­tidige brugere er 255. Så har man behov for mere end det, må man vælge et andet system. Men igen kan det lade sig gøre blot at skifte selve data­delen og at bibeholde skærmbilleder mv. i Access.

Internet

Lige såvel som det er mu­ligt kun at ud­vik­le pro­gram­de­len i Access, medens data lig­ger i et andet sy­stem, så er det også mu­ligt at have sine data i en Access-fil og så at ud­vik­le skærm­bil­le­der mv. i noget andet end Access. Ønsker man ek­sem­pel­vis at ud­vik­le ap­pli­ka­tio­ner til in­ter­net­tet, så vil man an­ven­de ud­vik­lings­værk­tøj, som er vel­egnet til net­sider. Og har man så benyttet Access til at op­ret­te en data­base i JET-formatet, så pro­gram­me­rer man blot net­sider­ne til at læse og skri­ve i den­ne Jet-database.

Udvikling i Access

Vælger man at lave det hele i Access, bør man op­ret­te to fi­ler. Den ene fil (”mdb” eller ”accdb”) inde­holder selve data­basen, som lægges på en server, hvortil bru­ger­ne har adgang. Og den anden fil inde­hold­er så selve pro­gram­met. Denne kan så konver­teres til en in­stal­lations­fil, som bru­ge­ren kan in­stal­lere på sin pc. For at afvik­le pro­gram­met fra brugerens pc kræves så, at der sam­men med in­stal­lation af pro­gram­met også in­stal­le­res en så­kaldt runtime-version af Access (fås gratis). Sidst­nævnte er dog ikke nød­vendigt, så­fremt bru­ge­ren i forvejen har Access in­stal­leret på sin pc.